Udredning og risikovurdering af seksuelt krænkende adfærd
Årsagerne til at børn og unge udvikler en seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd kan være mange. For at kunne hjælpe barnet eller den unge til en bedre trivsel og at forebygge seksuelt krænkende adfærd er det af afgørende betydning at undersøge, hvad der ligger til grund for seksuelle adfærdsproblemer.
Jeg har i en årrække arbejdet specialiseret med udredning og behandling af børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd og tilbyder specialiserede udredningsforløb med henblik på at afdække baggrunden af den seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd og at afdække barnets støttebehov. Derudover har jeg specialiseret mig i risikovurdering af seksuelt krænkende adfærd hos børn og unge. En risikovurdering indeholder en vurdering af risikoen for recidiv (tilbagefald) af seksuelt krænkende adfærd og anbefalinger i forhold til relevante områder af barnet eller den unges liv med henblik på at forebygge nye overgreb og sikre bedre trivsel og udvikling.
Derudover tilbyder jeg specialiseret rådgivning og supervision til professionelle, som arbejder med børn og unge, der har udvist seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd.
Kontakt mig, hvis du ønsker at høre mere om udredning og risikovurdering af seksuelt krænkende adfærd hos børn og unge eller ønsker rådgivning/supervision i forhold til arbejdet med børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer.