Børnepsykologisk undersøgelse

Formål

En børnepsykologisk undersøgelse udarbejdes for at belyse barnets eller den unges udviklingsniveau samt ressourcer og udfordringer på det kognitive, følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale område. Formålet med at lave en børnepsykologisk undersøgelse er at give en bred og kvalificeret beskrivelse af barnets eller den unges behov, så opdragsgiveren kan foretage beslutninger om evt. konkret støtte, behandling og videre intervention.

Indhold

En børnepsykologisk undersøgelse består typisk af følgende:

  • Psykologisk testning af barnet. Testbatteriet tilpasses hver enkelt sag, men kan typisk bestå af en kognitiv test, såsom WISC-V, WPSSI-IV eller WAIS-IV, en tilknytningsrelateret test såsom Family Relations Test eller Story Stem Assessment Profile samt en projektiv test såsom Rorschach eller CAT. Hvis der er tale om spæd- eller småbørn, anvendes Bayley Scales of Infant and Toddler Development III med henblik på vurdering af udviklingsniveau

  • Interview af barnet, forældre og andre vigtige voksne i barnets netværk (fx lærere, pædagoger eller plejeforældre)

  • Spørgeskemaer til barnet og dets netværk (fx ABAS-3, BRIEF, Beck Youth Inventory)

  • Observation af barnet i dets hverdag fx i skolen eller børnehaven, eller observation af barnet i samspil med sine forældre eller evt. plejeforældre.

  • På baggrund af ovennævnte undersøgelse udfærdiges en skriftlig rapport, hvor barnets/den unges behov beskrives og vurderes, så opdragsgiveren kan foretage beslutninger om konkret støtte, behandling og videre intervention.

Jeg udarbejder børnepsykologiske undersøgelser i overensstemmelse med Socialstyrelsens retningslinjer for autoriserede psykologer.

Forløb

  • Sagsbehandler udarbejder opdrag, dvs. en opgavebeskrivelse for den børnepsykologiske undersøgelse og sender sagsakter til undertegnede

  • Evt. opstartsmøde med sagsbehandler, forældre og evt. andre relevante personer såsom plejeforældre

  • Psykologisk testning, interview og observation i barnets hjem eller undertegnedes klinik efter aftale.

  • Evt. tilbagemeldingsmøde til barn, forældre og evt. andre relevante personer såsom plejeforældre

  • Erklæring fremsendes til sagsbehandler.


Pris

Omfanget af en børnepsykologisk undersøgelse er almindeligvis ca. 40 timer. Timeforbruget er eksklusiv kørsel.

Taksten er 1.400 kr. per anvendt time.

Kontakt mig

Hvis du har nogle spørgsmål til børnepsykologiske undersøgelser eller ønsker at henvise en sag, er du velkommen til at kontakte mig

 

psykolog@elisabethfrahm.dk

+45 26285551

Lyngby Torv 1, 1. tv
2800 Kongens Lyngby

CVR. 41710071